Diana Eriksen Cand. Psych.

Om mig

Diana Eriksen

Uddannet psykolog, cand. psych

Jeg tilbyder psykologsamtaler, rådgivning og vejledning omkring alle former for psykisk mistrivsel og eksistentielle emner.

Bærende elementer i samarbejdet med mig

I langt de fleste tilfælde af psykisk mistrivsel er der ofte ikke tale om udelukkende angst, depressive tanker eller forstyrrende tankemylder/rumination, men derimod oftere om en kombination af flere elementer, der gensidigt påvirker hinanden og skaber psykisk mistrivsel. Uanset hvilken form for psykisk mistrivsel du oplever og ønsker at komme til livs, er du velkommen hos mig.

De bærende elementer i psykologsamtaler hos mig er tryghed og fortrolighed. Jeg arbejder ud fra en grundlæggende tro på, at vi i fællesskab kan finde iboende kræfter, styrke og mod hos dig til at opnå en større indsigt i de psykiske problemstillinger og udfordringer, der gør sig gældende for dig, således du bliver i stand til håndtere det, der er svært i livet og dermed forbedre din livskvalitet.

Diana Eriksen

Interesse- og styrkeområder

Udover et godt kendskab til psykisk mistrivsel generelt, har jeg igennem videreuddannelse og interesse særligt styrket min viden på tre om områder; Kvinder midt i livet, Unges psykiske problemstillinger samt Eksistentielle emner. Derudover har jeg også beskæftiget mig indgående med stress og stressens følgevirkninger idet vi ofte ser, at netop stress spiller ind ved de fleste former for psykisk mistrivsel.

Kvinder midt i livet
Kvinder på vej ind i overgangsalderen står overfor en tid i livet, hvor store forandringer finder sted – både kropsligt og mentalt. Vished om, at fertiliteten aftager, krop og udseende ændrer sig samt påmindelsen om, at livets efterår nærmer sig, kan for mange kvinder være en stor mundfuld. Hormonelle forandringer, overvejelser og bekymringer om fremtiden, fortrydelser i fortiden, psykisk ubehag og overvældende følelser kan påvirke livet i negativ retning for mange kvinder i slut 30erne, 40erne og frem og kan alt sammen medføre en forringet livskvalitet pga. generel følelse af overskyggende tristhed og angst ved at være til. Psykologsamtaler hos mig kan hjælpe med til at overkomme disse negative følelser, så du igen føler dig ovenpå og mærker en markant forbedring af livskvalitet. Læs mere om kvinder midt i livet!

Unge
Et andet interesseområde for mig er unge og unges livskvalitet, som vi desværre ser flere og flere unge opleve, at de har mindre af. Mange unge føler sig stresset og oplever, at de generelt set har det dårligt psykisk. De oplever et stort pres fra omverden til at levere, være perfekte, skille sig ud og udmærke sig – og der oveni føler mange unge i dag, at netop deres generation har et stort ansvar for at forbedre klima og miljø. Store byrder på unge skuldre.

Førhen antog vi, at særligt unge fra socialt belastede miljøer med ustabile opvækstvilkår kunne tænkes at få psykiske problemer, men denne antagelse kan vi ikke længere alene gøre gældende. I dag ser vi flere og flere unge fra gode socioøkonomiske forhold, med stabile opvækstvilkår, omsorgsfulde og ressourcestærke forældre, der på trods får det dårligt psykisk. Unge kan vha samtaler hos mig opnå indsigt i og forståelse for de psykologiske dynamikker, der fører til stress og psykisk ubehag. Indsigt og forståelse medfører evne til at regulere og ikke mindst begrænse psykisk ubehag, således den unge fremadrettet tilegner sig redskaber til at møde verden og de udfordringer, der er en uundgåelig del af livet i dag. Læs mere om unge

Eksistentielle emner
Tanker om døden, en følelse af meningsløshed og manglende værd er noget alle mennesker oplever fra tid til anden. Vi kommer alle i situationer i livet, hvor døden kommer tæt på, og hvor vi bliver mindet om, at livet ikke varer for evigt. Store spørgsmål kan trænge sig på, og vi kan opleve en nagende tvivl om, hvorvidt vi er, hvor vi gerne vil være i livet, om vi bør træffe anderledes valg fremover eller om vi lever et liv, som vi oprigtigt ønsker og er glade for. Psykologsamtaler hos mig kan hjælpe med til, at du får belyst og bearbejdet nogle af de eksistentielle spørgsmål, som fylder og giver anledning til bekymring. Læs mere om eksistentielle emner

Rabat til studerende

Du får rabat ved fremvisning af gyldigt studiekort

Terapi i eget hjem

Jeg tilbyder psykologsamtaler i dit eget hjem

Tryghed og fortrolighed

Her kan jeg hjælpe dig

Jeg lægger mig ikke op ad én bestemt psykologisk tilgang, da mennesker er forskellige. Vi skal sammen finde ud af det, der passer til dig.

psykolog Diana Eriksen logo

Assensvej 2, 9220 Aalborg

Assensvej 2, 9220 Aalborg