Diana Eriksen Cand. Psych.

Kvinde, midt i livet og trist

Livsforandringer

Tristhed og angst

For mange kvinder, der har nået en alder, hvor store livsforandringer finder sted – fx at børnene er på vej til at flytte hjemmefra, overgangsalderen trænger sig på, store følelser om livet, eget potentiale og tanker om egen nytte og værdi fylder mere og mere – kan en altoverskyggende følelse af tristhed og angst blive en uvelkommen del af tilværelsen.

Der kan være mange grader af disse tristhedsfølelser og nogle gange kan det ”bare” være en følelse af at være lidt trist, at føle en slags ked-af-det-hed indeni uden umiddelbart at kunne finde nogen specifik årsag til det. Følelsen kan opstå og vare i lange eller kortere perioder, men kan også overtage det hele og udvikle sig til en reel depression. En depression, hvor det føles som om, der aldrig er noget, der er let eller sjovt, eller hvor der er noget at se frem til – og hvor meget af det, som før bragte glæde og begejstring i livet pludselig virker ligegyldigt.

Kvinde, midt i livet og trist

Der vil sjældent være blot én årsag til denne tristhedsfølelse, men derimod flere og ofte også forskeligartede årsager, som spiller ind. Der kan være tale om hormonelle forandringer i overgangsalderen som fx det beroligende hormon progesteron, som i overgangsalderen bliver lavere – ligesom østrogenhormonet typisk i forhold til tidligere i livet vil være højere indtil, du har haft din allersidste menstruation.

Kvinder, som har en meget travl og stresset hverdag, hvor det er svært ‘at få enderne til at mødes’, har en større risiko for at udvikle en depression i overgangsalderen. Ligesom søvnmangel også spiller ind på humøret. Hvis ikke du sover nok, får kroppen ikke restitueret om natten, og det nedbryder kroppen, hvilket påvirker humøret.

Mange kvinder midt i livet oplever også følelser af angst. Angst kan ligesom tristhed komme i forskellige grader og spænde fra en følelse af lidt uro og nervøsitet til regulære angst- og panikanfald. Andre kvinder oplever, at de bliver angste eller nervøse i overgangsalderen – eller, at deres angst og nervøsitet bliver forværret, hvis de har haft problemer med det tidligere i livet.

Angst, bekymring og nervøsitet kan ligesom tristhedsfølelser være forårsaget af hormonelle forandringer. Progesteron virker beroligende og dæmpende på angst, og da dette hormon bliver lavere i overgangsalderen samtidig med en højere mængde østrogen får angsten desværre gode vilkår.

Et andet velkendt fænomen i forbindelse med overgangsalderen er de såkaldte hedeture. Hedeturer fører til, at mængden af stresshormoner stiger, og derved er det sandsynligt, at en følelse af angst og uro i kroppen opstår i forbindelse med hedeture. Stress i sig selv giver et konstant højt niveau af adrenalin og kortisol, hvilket skaber en ubalance i dine hormoner. Kombineres alt dette med søvnmangel, som stresser kroppen yderligere, er der basis for dårlig mental sundhed og en kontinuerlig ond spiral af stress, angst, tristhed og i værste fald depression kan blive udfaldet.

Det er altid en god ide at opsøge egen læge, hvis du i forbindelse med overgangsalderen oplever hormonelle forandringer i kroppen, som fører til forringet livskvalitet på den ene eller anden måde. Noget af det, som jeg kan hjælpe med i forhold til en oplevelse af forringet livskvalitet midt i livet, er det mentale. Udover hormonelle forandringer kan der også være andre årsager til tristhed og angst midt i livet, nemlig hændelser eller traumer tidligere i livet, som du ikke har fået bearbejdet, og som nu bevidst eller ubevidst kommer til overfladen i overgangsalderen og gør dig trist eller depressiv. Svære hændelser i dit voksne liv kan virke endnu mere voldsomme, hvis du også bærer sår efter hændelser eller tab i din barndom. Husk også, at din oplevelse af det skete er væsentlig – også selvom du måske umiddelbart mener, at der er tale om en mindre/ubetydelig hændelse eller traume tidligere i livet, så kan oplevelsen alligevel fæstne sig dybt, idet der kan ligge mere bag den psykiske smerte, du forbinder med hændelsen. Fx kan en mindre trafikulykke uden alvorlig fysisk personskade føre til invaliderende tanker om og frygt for død og tab.

To personer kan opleve præcis den samme hændelse, men reaktionerne kan være vidt forskellige. Hvor ét menneske efter en belastende hændelse bliver traumatiseret, bliver et andet stresset og påvirket, men ikke traumatiseret. Det enkelte menneskes individuelle måde at håndtere og reagere er afgørende for, hvorledes mennesket kommer videre – et traume, stort eller småt, er således ikke hændelsen i sig selv, men derimod en psykologisk og biologisk efterreaktion på hændelsen.

Ofte er hændelser eller traumer fra fortiden blevet fortrængt, set bort fra eller gemt væk og forbindelsen til de vanskeligheder, de har medført, er glemt. I forbindelse med samtaler hos mig, kan vi sammen undersøge, om der er ”sår” fra fortiden, som har indflydelse på nutiden. Der er gode chancer for, at du vil opleve en lettelse ved at få hul på bearbejdelsen af de hændelser, der har spøgt i baggrunden – ligesom der er gode chancer for, at de øvrige vanskeligheder, du kæmper med, herunder angst og tristhed, vil fortage sig mærkbart.

Rabat til studerende

Du får rabat ved fremvisning af gyldigt studiekort

Terapi i eget hjem

Jeg tilbyder psykologsamtaler i dit eget hjem

Tryghed og fortrolighed

Her kan jeg hjælpe dig

Jeg lægger mig ikke op ad én bestemt psykologisk tilgang, da mennesker er forskellige. Vi skal sammen finde ud af det, der passer til dig.

psykolog Diana Eriksen logo

Assensvej 2, 9220 Aalborg

Assensvej 2, 9220 Aalborg